Craft-psykologi med Anne Kirketerp
TilmeldKom til et levende, relevant og interessant foredrag. Og debat med Anne Kirketerp, grundlægger af Craft-psykologi - håndværk og håndarbejde.
DEBAT
Hvordan kommer flere i gang med at skabe noget med hænderne? Hvad er udfordringerne / stopklodserne? Hvilken motivation, skal der til?
Er du lige begyndt på noget nyt? Hvad fik dig i gang?
Drømmer du om at bruge dine hænder - hvad holder dig tilbage?
Vær en del af debatten eller lyt med!
FOREDRAG
Hvad er Craft-psykologi?
I Craft-psykologi beskrives de fysiske og psykiske fordele ved at udøve håndarbejde og håndværk. Der indgår en lang række teorier i større eller mindre grad. De teorier som Craft-psykologi mest støtter sig op af, er kort beskrevet nedenfor.
Selvbestemmelses teori - Komponenter til et liv i trivsel
Hvorfor er det vigtigt at have en passion? Og hvordan kan vi forstå, hvordan vores passion/hobby/interesse kan bruges til at skabe mere trivsel i hverdagen.
Flow - fokus på aktiviteten
Fuld fordybelse i hvad man foretager sig.
Flow opstår når man bliver så optaget af aktiviteten, at man glemmer tanker, sult, og tid. Leg er et godt eksempel på flow og det vi som voksne leger med vil ofte føre til oplevelsen af flow.
Det kan være designprocesser, fiskeri, håndarbejde eller andre ting, hvor vi har en tilpas balance mellem færdigheder og udfordringer.
Effectuation
Teorien om næste bedste skridt
Mindfulness - fokus på nuet
Bevidst, ikke-dømmende opmærksomhed på hvad der sker i nuet.
Mindfulness er den tilstand, som opstår når vi er bevist nærværende i nuet. Selvom det lyder let, så er det svært, fordi tanker om ting vi skal huske at gøre ofte fylder.
Det kræver øvelse som kan være at tælle hæklemasker og blot acceptere de tanker som kommer, og bevist fokusere tilbage til at tælle.
Broaden & Build
Teorien om positive emotioner
ANNE KIRKETERP, grundlægger af Craft-psykologi, er kunsthåndværker, håndarbejdslærer og psykolog, Ph.d. Hun fortæller:
"Gennem de seneste 20 år har jeg arbejdet med håndværk/håndarbejde, psykologi og foretagsomhed. Det er min store passion at højne respekten for det "Craft" (håndværk og håndarbejde) kan gøre for at øge vores trivsel og livsglæde. Ligeledes er det min passion at sikre foretagsomme mennesker i alle områder at vores samfund"
Læs mere på Annes hjemmeside HER
Arrangementet er en del af:
Festival Vinterstrik Hirtshals uge 7 & 8
Undervisningssted
Praktisk information
- Hold nr:
- 25007
- Første møde:
- 18.02.25 kl. 19:00
- Mødegange:
- 1
- Lektioner:
- 3
Pris
- Almen
- DKK 130,00