Kvindesalon "Intimitet gennem livet" UNObanegaard
TilmeldAftenen foregår med respekt, ordentlighed og omsorg hele vejen igennem. Du kan vælge blot at lytte, hvis det føles rigtigt. Du kan dele erfaringer, stille spørgsmål – eller lade være. Vi taler om seksualitet på en jordnær, faglig og menneskelig måde, uden grænseoverskridelser og uden krav om åbenhed. Her er plads til forskellighed, stilhed, eftertanke og genkendelse.
Seksualitet er en naturlig del af livet – fra vi bliver født, til vi dør. Den følger os gennem hele livet og forandrer sig, når vi bevæger os fra én livsfase til en anden. Som kvinder mærker vi det tydeligt: når vi er nyforelskede, under graviditet, i småbørnsårene og i overgangsalderen. Også ved kronisk eller alvorlig sygdom kan vi opleve, at seksualiteten ændrer karakter. Seksualiteten kan være svær at navigere i, når man mister den seksuelle lyst, når man oplever smerter eller ikke føler nogen seksuel tilfredsstillelse i det seksuelle møde.
Men seksualiteten kan også blomstre, når vi giver den opmærksomhed. Når vi prioriterer tid til nærvær, til at være en god kæreste – når vi mærker forelskelsen på ny, enten med en ny partner eller i små glimt sammen med vores velkendte, mangeårige partner.
Hvad er egentlig seksualitet? Hvordan kan vi holde vores seksuelle liv levende gennem årene? Hvem har ansvaret for min seksuelle nydelse? Hvordan kan jeg tage hånd om min egen seksualitet? Og hvordan finder jeg lysten igen, hvis min partner ønsker mere sex end jeg gør?
Gitte Vittrup fortæller:
"Det kan være nogle af de spørgsmål, jeg – som 63-årig kvinde, mor og bedstemor, i et 36 år langt parforhold, aktiv på arbejdsmarkedet og uddannet sygeplejerske og klinisk sexolog med egen klinik – vil tage op i aftenens Kvindesalon"
Denne aften byder på 1 dejligt glas vin og affettati.
Et sted, hvor samtalen er i fokus.
Mød kvinderne bag KVINDESALONEN på UNObanegaard
Undervisningssted
Praktisk information
- Hold nr:
- 26075
- Første møde:
- 25.03.26 kl. 18:30
- Mødegange:
- 1
- Lektioner:
- 3
Pris
- Almen
- DKK 225,00