Klarsynsaften: foredrag og klarsyn
TilmeldDenne aften inviterer clairvoyant medie Susanne Tørholm os ind i den spirituelle verden.
Med varme, humor og respekt vil hun fortælle om klarsyn – evnen til at modtage og formidle beskeder fra den åndelige verden.
Susanne begynder aftenen med at fortælle om sit arbejde som clairvoyant, medie, håndlæser og healer. Hun deler sin erfaring med, hvordan kontakten til den åndelige verden opleves, og hvordan den kan bringe trøst, klarhed og fornyet livsmod.
Herefter vil Susanne formidle personlige beskeder og beskrivelser fra ”afdøde” familiemedlemmer og venner til nogle blandt publikum. Det sker altid i trygge og kærlige rammer, med fokus på nærvær, respekt og livsenergi.
Der vil også være mulighed for at stille spørgsmål – både om eget liv, om spirituelle oplevelser eller om, hvordan et medie arbejder.
En klarsynsaften er en oplevelse, hvor du får indblik i en spirituel livsopfattelse, samtidig med at du mærker et fælles menneskeligt håb og kærlighed på tværs af verdener.
Susanne Tørholm er uddannet clairvoyant medie, håndlæser og healer.
Hun er kendt for sin jordnære tilgang, sit lyse humør og sin evne til at skabe en stemning af varme og tryghed.
Kom og vær med til en aften, hvor det spirituelle møder det menneskelige – med åbent sind og åbent hjerte.
Der er kaffe/te og sødt.
Undervisningssted
Praktisk information
- Hold nr:
- 26021
- Første møde:
- 20.01.26 kl. 19:00
- Mødegange:
- 1
- Lektioner:
- 3
Pris
- Almen
- DKK 185,00